 |
 |
 |
 |
|
Materiale VOLA serien fremstilles af de bedste materialer. Såvel armaturer som tilbehør er af messing, enkelte dele af rustfrit stål, og de særligt udsatte dele i armaturet er fremstillet i afzinkningsfri messing, der sikrer mod tæring af materialet.
Ventilsystem Bevidst vandforbrug er en absolut nødvendighed af hensyn til miljøet, men funktion og komfort i køkken og bad er også væsentlige elementer i vores moderne hverdag. Vola opfylder begge krav.De mange forskellige ventiltyper i Vola serien gør det muligt at vælge netop den ventil, der passer til formålet.Den ideele vandmængde til bruser og til køkkenvask er ca. 10 liter pr. minut. Til håndvask er en vandmængde på omkring 5 liter pr. minut ideel. Til karfyldning kræves mindst 20 liter pr. minut. Til store spa-bade og brusekombinationer med flere brusere kræves endnu større vandmængde.Et-grebsblanderne til køkken- eller håndvask, bidet og bruser er forsynet med en 28 mm keramisk ventilenhed, der har en ydelse på max. 12 liter pr. minut. Et-grebsblanderne med fast tud til håndvask er forsynet med vandbegrænser, der reducerer vandmængden til omkring 5 liter pr. minut.Til karfyldning anbefales armaturer med 35 mm keramisk ventilenhed, der kan levere op til 24 liter pr. minut. To-grebsblanderne kan anvendes til både håndvask og karfyldning. To-grebsblanderne har også keramiske ventiler og har en ydelse på 10 - 50 liter pr. minut afhængig af hvilken type udløbstud, der anvendes. Til store spa-bade anbefales armaturer med 3/4" ventiler, der kan levere op til 140 liter pr. minut. Ydelserne er angivet ved et tryk på 300 kPa.
VOLA indbygningsserien er konstrueret, så armaturerne er støjsvage. Støjniveauet er klasse 1 i henhold til den nye Euronorm.
Hele VOLA serien fås i højglanspoleret eller børstet krom, højglanspoleret messing og 15 klare farver. Udvalgte produkter i VOLA serien fås nu også i rustfrit stål. Den lakerede overflade er en pulverblanding, der er hærdet ved meget høj temperatur. Overfladen er syre- og slagfast.På den forkromede overflade opnås den blanke finish ved, at et kromlag på min. 0,5 µ pålægges højglanspoleret messing. Nikkellaget er min. 15 µ.
Kvalitetskontrol Hvert trin i produktionen fra modtageinspektion af den rå messing til trykprøvning af det færdige armatur er underkastet VOLA A/S' strenge kvalitetskontrolsystem, der er baseret på ISO 9001:2000 |
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
|
|