Vola A/S Historie Arne Jacobsen Designpriser Produktserien Referencer Kvalitet Farver
Historie


Producent
VOLA produceres af VOLA A/S, tidligere I. P. Lund, et veletableret dansk firma grundlagt i 1873,
ejet og drevet af Overgaard familien.

Ide
Efter at Arne Jacobsen  i 1961 havde vundet en indbudt konkurrence om Nationalbanken i København, henvendte Verner Overgaard sig til Arne Jacobsen med sin egen ide til, hvordan et armatur til Nationalbanken skulle se ud. Hans tanke var, at alle rør skulle bygges ind i væggen, kun greb og udløb skulle være synlige, hvilket var noget helt nyt på daværende tidspunkt.

Et kendetegn ved Arne Jacobsens arbejde var, at alt overflødigt var skåret væk. Enkeltheden og helheden i udtrykket var hans mål. Han fandt derfor også ideen om en helt ny form for armatur interessant og tilbød at arbejde videre med udformningen af selve armaturet.

Da behovet for tilbehør til Nationalbanken meldte sig, ønskede Arne Jacobsen tilbehør, der i stil passede til armaturet, så interiøret fremstod som en helhed.

Hermed indledtes et frugtbart samarbejde mellem designer og producent.

Efter Arne Jacobsens død fortsatte VOLA A/S samarbejdet med Teit Weylandt, der i sin tid arbejdede for Arne Jacobsen. Carsten Overgaard og Teit Weylandt videreudviklede Vola serien og skabte dermed VOLA som et internationalt brand, der funktionelt og designmæssigt lever op til de allerhøjeste krav fra arkitekter og bygherrer.
Arne Jacobsen

VOLA i produktion
VOLA produceres nu på 40. år. Stort set alle komponenter fremstilles i Danmark hos VOLA A/S, hvor produktionen er baseret på en ideel blanding af skandinavisk håndværk og anvendelse af det nyeste teknologiske udstyr.

International anerkendelse af VOLA-designet
Allerede i 1969 blev Vola-designet hædret for første gang, nemlig ved tildeling af ID-Prisen for fremragende design.

Senere er adskillige internationale priser fulgt efter og som endnu en udmærkelse er Vola valgt til udstilling bl.a. på Museum of Modern Art, New York. Kunstgewerbemuseum Køln. Cincinatti Art Museum. Neue Sammlung München for blot at nævne nogle.

Produktudvikling og design
Gennem de 40 år VOLA har været i produktion er teknikken løbende blevet moderniseret, så serien til stadighed lever op til de krav, moderne brugere stiller til armatur og tilbehør. Virksomheden har i de seneste år været i rivende udvikling og har netop modtaget en fornem amerikansk designpris 2007 GOOD DESIGN award for sit nyeste armatur FS1 til fritstående badekar, der er blevet skabt i et tæt samarbejde mellem VOLA A/S og designafdelingen hos Aarhus Arkitekterne A/S. VOLA A/S ønsker at være førende indenfor kvalitetsarmaturer i skandinavisk design. Virksomheden har en stærk kultur omkring VOLA designet. Hver eneste lille detalje i hvert et nyudviklet armatur granskes nøje, og ejerne Carsten og Poul Overgaard er personligt meget engageret i produktudviklingsarbejdet. I dag sælger VOLA A/S ikke kun produktet. Virksomheden ønsker, at kunden får en perfekt oplevelse med VOLA, så den uddanner VVS-installatørerne i at montere VOLA armaturerne og yde den perfekte service. VOLA A/S er netop i gang med at bygge et helt nyt akademi, hvor ikke kun VVS-installatører og medarbejdere fra fabrikken i Horsens, men også medarbejdere fra de internationale salgsselskaber kan få opdateret deres viden. Akademiet er også tænkt som et mødested for internationale arkitekter, der kan byde på interessante foredrag om nye strømninger indenfor arkitektur og design.