|
VOLA Vedligeholdelse
Rengøring af VOLA produkter
For at undgå at beskadige VOLA produkternes overflader og indvendige dele skal følgende
overholdes:
Generelt
Benyt kun rengøringsmidler der er beregnet til produktets konkrete overflade og følg altid
brugsanvisningen for rengøringsmidlet.
Brug aldrig aggressivt virkende rengøringsmidler eller skurepulver, stålsvamp, stålbørste
eller andre slibemidler.
Spray ikke rengøringsmidler direkte på overfladen, men spray altid rengøringsmidlet på en
klud eller en blød svamp.
Efter brug af rengøringsmidler skylles overfladen altid grundigt efter med vand.
Forebyg kalkaflejringer ved regelmæssig rengøring. Aftør med en fugtig klud dagligt.
Rester af shampoo, flydende sæbe og andre kropsplejemidler skal straks skylles væk med
vand.
Tude
Tudene har vandbesparende luftindblandere, hvor dette er hensigtsmæssigt. For at sikre
armaturets perfekte funktion, skal luftindblandere og filtre renses regelmæssigt for kalk, ved
at de lægges i husholdningseddike nogle timer.
Brusere
Bruserne rengøres ved at gnubbe brusedyserne så kalken løsnes. Bruseren tørres derefter
af med en blød, ren klud.
Bruserne kan rengøres med neutrale eller milde basiske (pH 6-9), flydende rengøringsmidler.
Lad rengøringsmidlet virke et kort stykke tid på bruserne og skyl så af med vand.
Elektroniske armaturer
Vær særlig forsigtig med rengøring af elektroniske armaturer, så sensorøjnene ikke beskadiges.
Brug aldrig rengøringsmidler eller ting der kan ridse sensorøjnene.
Sensorøjnene kan evt. rengøres med vand og lidt sulfo på en lille vatpind.
Der ydes ingen garanti på VOLA produkter, der er beskadiget på grund af forkert eller
uhensigtsmæssig vedligeholdelse eller brug.
Overflader
Lakeret overflade
Den lakerede overflade er en pulverblanding der er hærdet ved meget høj temperatur.
Vedligeholdelse:
Overfladen aftørres med en fugtig klud dagligt. Brug af rengøringsmidler er ikke nødvendig.
En årlig polering med autovoks vil vedligeholde overfladens blankhed. Lakken tåler ikke baser eller
kalkaflejringer.
Sprøjtelakeret overflade (RS-serien)
Lak og maling påføres med håndholdte sprøjtepistoler.
Vedligeholdelse:
Overfladen aftørres med en fugtig klud dagligt. Rengøring kan foretages med vand, mild sæbe og sprit. Da der er tale om matlak kan behandling med autovoks ikke anbefales.
Lakken tåler ikke baser eller kalkaflejringer.
Krom (F.16) & Børstet krom (F.20)
Den forkromede overflade (F.16), opnår den blanke finish ved at et nikkellag på ca. 15 μ og
herefter et kromlag på ca. 0,5 μ pålægges højglanspoleret messing.
Den børstede kromfinish (F.20) opnås ved, at den polerede messing- og nikkeloverflade børstes,
før kromlaget pålægges.
Vedligeholdelse:
Den forkromede overflade rengøres ved daglig aftørring med fugtig klud og eventuel en månedlig
polering med spritfugtig klud. Forkromet overflade tåler ikke syre så som saltsyre, myresyre
og eddikesyre samt syreholdige rengøringsmidler.
Messing natur (F.19)
Messing natur (F.19) er højglanspoleret messing, uden lak.
Vedligeholdelse:
Den højglanspolerede messing overflade skal poleres regelmæssigt med et polermiddel for at
bevare den skinnende overflade.
Rustfri stål (F.40)
Rustfri stål (F.40) er lavet af massivt rustfri stål.
Vedligeholdelse:
Plejemidler til rustfri stålprodukter kan anvendes efter behov. Men ufortyndede midler som klorholdige
rengøringsmidler, sprit, blegemidler, fortynder og lignende, må aldrig anvendes, da disse
kan give skjolder på overfladen og kan medføre overfladekorrosion.
|
| |